Arkiv for kategorien ‘Opskrifter’

Frikadeller.

søndag, 29. juli 2007

Her kommer opskriften som jeg lærte af min far. Han havde en familie på 7, og det var godt hvis der var til en frikadellemad næste dag. Dog har jeg skiftet margarine ud med rapsolie. Ellers bliver vi for tykke og får åreforkalkning. Vi bruger jo ikke den samme energi, som de gjorde engang.

500 ca. gram hakket kød, okse, gris, lam…det bestemmer du. Min far brugte gris.

1/2 kop hvedemel

1 kop havregryn

1 revet løg

1 æg

salt og peber

lidt vand eller mælk.

Nu røres det hele sammen. Det skal have tykkelse, så det kan holde formen som en frikadelle. Frikadeller laves med en spiseske, oppe i din hånd. Hvis det vil hænge fast, så hold hånd og spiseske under den kolde vandhane. Frikadeller steges i rapsolie eller magarine, på en stegepande, ca. 5 minutter på hver side. Eller til de er pænt brune. Der bliver 12-14 frikadeller af denne portion. Man kan komme andre krydderier i, også lidt kogte grøntsager( det kunne mine børn ikke lide) . Det er ikke så svært at lave hjemmelavede frikadeller. Jeg kunne godt skrive hvordan man laver brun frikadelle sovs, men det er for usundt ikke? Hvis nogle vil lære det, skal jeg nok skrive det.

Begynderwok - Inspiration

onsdag, 25. juli 2007

En gryde (wok), en kniv og et spækbræt er alt hvad du behøver for at eksperimentere med denne opskrift! Variationerne er uendelige og du opfordres til at eksperimentere og putte de ting i wok’en som du holder mest af. Denne gennemgang vil dog forsøge at gøre tingene så enkelt som muligt!

begynderwok foto 1

Olie - Nudler - Bacontern - Champignon - Kokosmælk - Flåede tomater - Majs - Hvidløg - Karry

Forslag til andre ting du kan anvende: brocoli, blomkål, bønner, bønnespirer, ristede sesamfrø, peanuts og cashewnødder. Desuden kan så godt som alle former for kød anvendes, fjerkræ, svin eller okse passer alle godt til denne “opskrift”.

begynderwok foto 2

Hæld lidt olie i woken og sørg for at den er godt varm! Smid bacontern og champignon i og svits det efter behag.

begynderwok foto 3

Her skrabes bacontern og champignon op på siden, karry tilsættes og brændes af / svitses.

begynderwok foto 4

Flåede tomater, kokosmælk og majs tilsættes…. Eller hvad du har lyst til at putte i retten!

begynderwok foto 5

Nu skal nudlerne i woken og måske kan der være brug for at tilsætte en smule væske så nudlerne dækkes af væde når de presses ned i woken. Nudler har en tilberedningstid på omkring 4 minutter hvis de koges i vand men i retten her har de brug for længere tid.

begynderwok foto 6

Retten skal nu simre under låg ved svag varme… tid må du føle dig frem til :-)
begynderwok foto 7

Efter et stykke tid bør du skille nudlerne fra hinanden så du ikke ender med klumpe-nudler (fy-for-py-for) Lad retten simre til du mener at nudlerne er færdige og grønsagerne er varme men stadig har massere af bid!

Velbekomme og god fornøjelse - Husk at du bør eksperimentere!