Frikadeller.
Her kommer opskriften som jeg lærte af min far. Han havde en familie på 7, og det var godt hvis der var til en frikadellemad næste dag. Dog har jeg skiftet margarine ud med rapsolie. Ellers bliver vi for tykke og får åreforkalkning. Vi bruger jo ikke den samme energi, som de gjorde engang.
500 ca. gram hakket kød, okse, gris, lam…det bestemmer du. Min far brugte gris.
1/2 kop hvedemel
1 kop havregryn
1 revet løg
1 æg
salt og peber
lidt vand eller mælk.
Nu røres det hele sammen. Det skal have tykkelse, så det kan holde formen som en frikadelle. Frikadeller laves med en spiseske, oppe i din hånd. Hvis det vil hænge fast, så hold hånd og spiseske under den kolde vandhane. Frikadeller steges i rapsolie eller magarine, på en stegepande, ca. 5 minutter på hver side. Eller til de er pænt brune. Der bliver 12-14 frikadeller af denne portion. Man kan komme andre krydderier i, også lidt kogte grøntsager( det kunne mine børn ikke lide) . Det er ikke så svært at lave hjemmelavede frikadeller. Jeg kunne godt skrive hvordan man laver brun frikadelle sovs, men det er for usundt ikke? Hvis nogle vil lære det, skal jeg nok skrive det.