Sommerferie.
For første gang i næsten 18 år, har jeg tre ugers selvvalgt sommerferie. Det er dejligt, men også lidt mærkeligt. Da jeg arbejdede i vores idrætshus..gav det jo ikke mange penge, så jeg knoklede alle andre steder når der var sommerlukket. I mine 7 år som selvstændig, havde jeg ferie mellem jul og nytår..til at lave regnskaber færdig, alt det jeg ikke nåede til daglig. Så 7 år i hjemmeplejen, her må man kun holde to uger når det passer ind i skemaet. Det er det rene svir i år. Vi laver nyt badeværelse, det går lidt langsomt. Vi er rigtig gode til at sove lidt længe og sidde længe over morgenkaffen…vi skal nu nok nå det. Så skal vi holde min søsters 50 års fødelsdag. Det skal der blive godt vejr til, for det er i et stort telt i marken. Vi skal også ud og køre i vores gamle autocamper, sådan lidt rundt i Danmark. Jeg må se at få lært at sætte foto ind på denne side, så jeg kan vise hvor vi har været henne.
God sommer fra Jette.